18
Feb
At tisse i bukserne i frostvejr
Odense Bulldogs sælger næste sæsons sæsonkort, allerede fra marts måned.

Det her er et klart signal om at der mangler penge i kassen. Og det er en rigtig ond cirkel at komme ind i. For alle de penge der nu kommer ind for sæsonkort, kommer jo til at mangle i den anden ende i næste sæson.
Klubben får i øjeblikket straffen for at skide på den almindelige tilskuer, med sine ågerpriser på billetter og drikkevarer. Ovenikøbet er tilskuertallet faldet markant, den “fantastiske” idé med at placere 4 fredagskampe i træk i januar måned har givet mega bagslag med et tilskuersnit på ca. 1000 tilskuere, som er langt under det nødvendige.
Og det værste er at sponsorerne egentlig får fin value for money når man tænker i hospitality og eksponering i tv og aviser, problemet er bare at det vel i bund og grund er den folkelige opbakning der skaber interessen for at sponsorere klubben. Vestfyens bryggeri har ovenikøbet selv været ude og udtrykke sin store skuffelse over det man har fået ud af sit sponsorat hidtil, og er sikkert ikke de eneste.
Samtidig har man valgt at spille penge på unødvendige indkøb som Mads Schaarup (burde have fået at vide at han kunne komme igen til sommer), Saso Rajsar (burde aldrig have været hentet), Christoffer Norre (ham kan vi sgu sagtens erstatte med vores egne), Christofer Løfberg (burde være sendt hjem i november, pga. sit elendige niveau). Der kunne have været sparet lønninger til bl.a. Greg Jacina som jeg er sikker på at man kunne have lejet ud, hvis man havde gjort sit forarbejde nok, da det stod klart at slutspillet ville blive svært at nå.
Hvad er vejen ud af denne onde cirkel? Jeg kender den ikke, men jeg håber der er nogen der gør…