Selvom sønderjyderne nåede langt i Europa, vandt pokalen og spille godt gennem hele sidste sæson, var de skuffede. Det store mål om DM-guld blev ikke nået, og det skal revancheres.

Alfie Michaud er tilbage i målet igen, efter sin skade i sidste års slutspil. Og det bliver spændende at se om han kan komme op på det samme niveau, som gjorde ham til en af ligaens absolut bedste målmænd i de seneste to sæsoner. Han bliver jo ikke yngre. Bag ham er Christian Møller skiftet ud med Vojens-drengen (som nok er for gammel til at blive kaldt dreng) Michael Madsen, som nok må beskrives som ligaens bedste og mest rutinerede backup. Med de to målmænd, har SønderjyskE klart det bedste målmandspar i mine øjne, selvom jeg stadig synes at Lubos Pisar er den bedste målmand herhjemme.

Defensivt har SønderjyskE skilt sig af med stærke Dustin van Ballegooie og Matt McDonald. Især van Ballegooie har været vigtig for sønderjyderne, og han er umiddelbart et tab selvom han ikke spillede sin bedste sæson sidste år. I stedet er der tilført rutine i 30-årige Bryan Schmidt, som kommer fra München i DEL, hvor han producerede ganske pænt. Derudover er unge Daniel Galbraith hentet hjem fra Tingsryd mens den kun 16-årige Daniel K. Hansen er hentet op fra Vojens IK, og skal spille 7.back. Det bliver spændende at se hvor stort talentet er hos Galbraith, han har tidligere spillet et enkelt U18-VM for Danmark, men ellers kun gjort sig i juniorrækkerne i Danmark og Sverige. Bredden i forsvaret, synes jeg er svækket en del for sønderjyderne, og jeg bliver ikke overrasket hvis de supplerer med en back mere i løbet af sæsonen.

I angrebet er der sagt farvel til topscorer Jason Guerrero og Brett Lysak som ikke slog igennem, mens de to unge københavnere Frederik Storm og Nicklas Carlsen er vendt hjem til de klubber de kom fra, henholdsvis Herlev og Copenhagen (Hvidovre). SønderjyskE har gjort et spændende indkøb i Brendan Cook som var kaptajn og topscorer for Braehead Clean i Skotland sidste år. 81 points blev det til i 54 grundspilskampe. Med til historien hører dog også Jon Pelle (tidl. Frederikshavn) og Scott Matzka (tidl. Esbjerg og Odense) lavede hele 110 og 97 points i 62 kampe. Så det er en liga, hvor topscorerne høvler points ind på samlebånd. Lasse Holgaard er kommet til fra Esbjerg, og her tror jeg SønderjyskE har gjort et scoop. Holgaard har lavet ca. 20 points i hver af de sidste 2 sæsoner, men jeg tror tiden er inde for at han træder et skridt op og laver 30, måske 40 points i Vojens. Han har måske været låst lidt inde i juniorrollen i Esbjerg, og kommer nu til SønderjyskE som en etableret spiller. Angrebet rundes af med den 34-årige Quinn Hancock som har været på rundtur i det meste af Europa. Han har været i alle de store europæiske ligaer som DEL, Elitserien og SM-Liigaen, men havde sidste år lidt svært ved at få kontrakt. Han endte i Graz 99’ers i Østrig hvor han lavede 18 points i 22 kampe. Jeg ser det som en spiller der er på vej ned i niveau, og jeg tror at han får svært ved at erstatte Jason Guerrero. Brett Lysak slog godt nok ikke igennem i SønderjyskE, så umiddelbart er han nem at erstatte. I alt er der røget 4 angribere ud og kommet 3 ind, så også her er bredden lidt ramt. I år har Sønderjyske dog ikke to europæiske turneringer at skulle igennem, og det har helt sikkert også noget at sige.

Mario Simioni er blevet synonym med SønderjyskE i trænerboksen, og han har som altid John Lund som assistent. Sammen med Todd Björkstrand og Adam Wozninski i Herning er de to trænerpar de klart bedste i ligaen.

Der er ingen tvivl om at SønderjyskE går efter mesterskabet igen. De vil nok ikke indrømme det, men klubben har efterhånden nået den størrelse, at det skal være målet hvert år. Det bliver spændende at se om de kan bryde forbandelsen i SE Arena, hvor de ikke rigtig har fået spillet til at flyde. Jeg tror det, og SønderjyskE kommer i min optik til at ligge helt i top sammen med Frederikshavn og måske Herning, når grundspillet slutter.