21
Aug
Den sovende kæmpe
Kan I huske dengang for blot 5-6 år siden, at AaB var Danmarks mest stabile tophold, med finaleplaceringer på rad og række? Den tid er pt. forbi, og AaB kæmper i mine øjne med at stille at slagkraftigt hold.

AaB sadler i år om, og prøver at finde tilbage til det spor der gjorde Aalborg til den hotteste hockeyby. Fredrik Åkesson er ansat som direktør, og træneren der startede det hele Martin Karlsson er hentet tilbage til de røde. Han har fået en trup, som er den tyndeste set længe - dog er den ikke færdigindkøbt, og det følgende er derfor med forbehold.
I målet er der lavet en klassisk AaB. Der er hentet en spiller som på papiret ser rigtig god ud. 31-årige Juha Pitkämäki skal være en sikker sidste skanse, og med fast spil i både Elitserien og SM-Liigaen ligner han da også en profil. En kedelig bagside er dog, at han så sent som i februar gennemgik en omfattende hofteoperation og derfor blev fritstillet at sin svenske klub Timrå. Kan han komme op på tidligere niveau? Det er set før at målmænd der bliver hårdt skadet i så sen en alder, falder i niveau, og jeg tror også det vil ske her. Gør han det, skal Nikolaj Nørbak steppe op, og endelige forløse sit store talent. Hidtil har han ikke kunne finde det gennembrud alle venter på.
I forsvaret er Craig Schwitzer og Daniel Madsen hentet ind, mens en stribe navne, heriblandt Vesa Kulmala, Russ Moyer og Rasmus Pander har forladt klubben. Jeg synes ikke rigtigt at Daniel Madsen gør det op for Pander, jeg har aldrig haft fidus til ham, men han gjorde det alligevel ret godt for Herning sidste år, så måske alligevel? Schwitzer for Moyer må være lige over. Derudover har AaB fortsat slovakken Nadasdi med, samt Mads Møller, René Espersen og Sebastian Gregersen. Det er i mine øjne for tyndt i bredden, og jeg er stensikker på at AaB henter minimum en back mere inden sæsonstart, eller i hvert fald kort inde i sæsonen.
Kaptajn Aalborg er vendt tilbage efter et år som pensioneret hockeyhelt. Det må have gjort ondt i hjertet for Bo Nordby at se sidste års hold, det har han i hvert fald selv sagt efter han genfandt lysten til hockey på topplan. Fra mestrene i Herning er Thomas Boll og Ulrik Linnet hentet til, og især Thomas Boll er der store forventninger til. Lasse Lassen og Ronny Larsen er væk, sammen med alle udenlandske angribere pånær den bedste, Lou Dickenson. AaB har endnu ikke fået alle spillere på plads, det er jeg helt sikker på. Derfor tror jeg også at der vil blive hentet min. 2 angriber til truppen inden for den næste måned til halvanden for at fuldende truppen.
Martin Karlsson har altså noget af en opgave med at få spillet sin hold sammen på kort tid. Jeg tror ikke på AaB i toppen i år, der er for mange usikkerhedsmomenter i truppen, og de må ligge og rode mellem 4. og 6. pladsen.